DA

På vores ture ved stranden fascineres vi af at se, hvordan plastikaffald og tovværk lyser op som farveklatter mellem sten og skaller. Gummihandsker tabt fra en fiskekutter, drikkedunke efterladt af strandgæster, plastikskeer, kuglepenne, skosåler, skruelåg, fiskenet halvt begravet i sand. Sollys, salt og sand kæmper for at inddrage det hele i strandens former og farver, men nedbrydningen går kun langsomt. Mennesker sætter sig spor overalt. Man taler om den antropocæne tidsalder. Ude i verdenshavene samler sig øer af plastikaffald som har indflydelse på menneske- og dyreliv. Det har givet os afsæt til værket Beach DK. En række øjebliksbilleder støbt i gips direkte på stranden – en form for tredimensionelt polaroid – en undersøgelse af spor efter mennesker og dyr i sandet.

EN

On our walks by the beach, we are fascinated to see how plastic waste and ropes light up like blobs of color between stones and shells. Rubber gloves dropped from a fishing cutter, water bottles left by beach goers, plastic spoons, pens, shoe soles, screw caps, fishing nets half buried in sand. Sunlight, salt and sand fight to incorporate it all into the shapes and colors of the beach, but the degradation is only slow. People leave their mark everywhere. We talk about the Anthropocene age. Out in the world's oceans, islands of plastic waste accumulate, which have an impact on humans and animals. This has given us a starting point for the work Beach DK. A series of snapshots cast in plaster directly on the beach – a form of three-dimensional polaroid – a study of traces of people and animals in the sand.