• Home
  • Lyngsø-Light

Volapük



2017



DA

Siden historien om Babelstårnet har der været bestræbelser på at forene menneskeheden via et fælles sprog, og aldrig før har der været så gode muligheder for global kommunikation som nu. Men informationsmængden er samtidig så enorm, at vi risikerer at drukne i den, fremfor at opnå større forståelse for hinanden.

Værket består af 15 pc'er. Hver tablet afspiller lydcollager komponeret af minimalistiske lydklip fra forskellige radioudsendelser, Tv udsendelser, liveudsendelser på Twitter og Facebook- fra hele verden. Alle afspilles samtidig i en sagte symfonisk kakofoni, og rummet oplyses udelukkende af de lydgrafer som vises på hver tablet.



EN

Since the story of the Tower of Babel, there have been efforts to unite humanity through a common language, and never before have there been such good opportunities for global communication as now. But at the same time, the amount of information is so enormous that we risk drowning in it, rather than achieving a greater understanding of each other.

The work consists of 15 PCs. Each PC plays sound collages composed of minimalist sound clips from various radio broadcasts, TV broadcasts, live broadcasts on Twitter and Facebook - from all over the world. All are played simultaneously in a gentle symphonic cacophony, and the room is illuminated solely by the sound graphs displayed on each PC.



DA

Babelstårnet blev ifølge Biblen bygget i Babylon af en forenet menneskehed for at nå himlen. Men da Gud vidste, at hvis menneskene gik sammen var intet umuligt for dem, sørgede han for at forvirre sproget blandt mennesker. Det fik arbejdet til at gå i stå og menneskene spredt til fjerne egne på hele kloden. Skal man tro beretningen, er kommunikation forudsætningen for fred og samarbejde, og op gennem historien har der været mange forsøg på at finde frem til et sprog, som kunne gøre menneskeheden i stand til at tale sammen igen. F.eks. Esperanto og Volapük. Det er ikke lykkedes at finde frem til et fællessprog, men vi er tæt på, da mange taler engelsk, tysk, fransk, arabisk, kinesisk … Godt hjulpet af internet, tv og radio har vi gode muligheder for at kommunikere på tværs af sprog og geografi. I den forstand er verden er blevet mindre. Det har den teknologiske udvikling sørget for. Vi kan dele håb, som da man kunne følge det Arabiske Forår fra første parket.

...



DA

... Og vi kan dele frygten, når vi simultant eller med minutters forsinkelse følger et terrorangreb. Mange ser udviklingen som en mulighed for at styrke ytringsfriheden, for andre synes det at øge behovet for censur. Det virker dog ikke som om vi kommet hinanden nærmere i et værdifællesskab, hvor fred og samarbejde kan opstå. Vi bombarderes dagligt af informationer fra hele kloden. Du, jeg, præsidenter, terrorister, firmaer - alle har mulighed for at få deres budskab ud i den fjerneste afkrog af verden. Vi modtager nye informationer og ord som vi knapt når at registrere, før de overhales af andre nyheder og informationer. Sproget udvikler sig, og konstant opstår nye ord og begreber, som f.eks. shitstorm, clickbaits og fakenews. Det hele går så stærkt, at vi føler os mere og mere som observatører i denne informationsstrøm. Spørgsmålet er, om mennesket kan blive ved med at kapere og optage den tilsyneladende uendelige mænge information det dagligt udsættes for? Bevæger vi os som menneskehed tættere på hinanden, via sprog og medier? Eller bevæger vi os længere fra hinanden i et virvar af informationer som ingen kan gennemskue sandheden af?



EN

According to the Bible, the Tower of Babel was built in Babylon by a united humanity to reach heaven. But when God knew that if men joined together nothing would be impossible for them, he took care to confuse the language among men. This caused work to come to a standstill and the people scattered to distant parts of the globe. If the story is to be believed, communication is the prerequisite for peace and cooperation, and throughout history there have been many attempts to find a language that could enable humanity to speak together again. Eg. Esperanto and Volapük. We have not succeeded in finding a common language, but we are close, as many people speak English, German, French, Arabic, Chinese... Helped by the internet, TV and radio, we have good opportunities to communicate across languages ​​and geography. In that sense, the world has become smaller. Technological development has ensured that. We can share hope, as when you could follow the Arab Spring from the first floor. ...



EN

... And we can share the fear when we follow a terrorist attack simultaneously or with a minute delay. Many see the development as an opportunity to strengthen freedom of expression, for others it seems to increase the need for censorship. However, it does not seem as if we have come closer to each other in a community of values ​​where peace and cooperation can arise. We are bombarded daily by information from all over the globe. You, me, presidents, terrorists, companies - everyone has the opportunity to get their message out to the farthest corner of the world. We receive new information and words that we barely manage to register before they are overtaken by other news and information. The language develops, and new words and concepts constantly appear, such as shitstorm, clickbaits and fake news. It all goes so fast that we feel more and more like observers in this flow of information. The question is, can man continue to hijack and record the seemingly infinite amount of information he is exposed to on a daily basis? Are we as humanity moving closer to each other, via language and media? Or are we moving further apart in a jumble of information that no one can discern the truth of?



Artist-duo Lyngsø-Light



Copyright Lyngsø-Light. All rights reserved